Legatmodtagere 2006
Antal modtagne ansøgninger: 300
Antal godkendte ansøgninger : 32
FC Toros
Støtte til afholdelse af en turnering for foreningsløse unge i
Hvidovre.
Toros Sport 95 er en forening, der er etableret af unge
mennesker i alderen 20 - 27 år. Det primære mål er at holde de unge
væk fra det kriminelle miljø ved at hjælpe dem med de erfaringer de
har fået i den tid foreningen har eksisteret.
Der er derfor tale om et veletableret netværk, der i fællesskab
arbejder på at holde de unge på ret kurs i forhold til gældende
sociale normer.
Man forventer at samle de foreningsløse unge og derigennem kunne
sluse dem ind i foreningslivet.
06-002
IOGT´s A-Klub
Tilskud til gennemførelse af een uges sommerferie for brugerne af
A-Klubben
IOGT's primære formål er at medvirke til bekømpelse af alkohol-
og alkoholrelateret misbrug.
Målet med ansøgningen er at give 49 alkoholiserede voksne og deres
børn en uge på Bornholm uden alkohol - hvorfor turen er
alkoholfri.
06-017
Girltalk.dk
Støtte til gennemførelse af selvværdskurser for teenagepiger.
Med udgangspunkt i Danmarks mest solgte bog "ondt i følelserne"
ønsker man i samme stil at skrive en bog til teenagepiger.
Målgruppen er nøje valgt ud fra at mange har psykiske problemer og
døjer med manglende selvværd med selvmordstanker til følge. Pigerne
holder følelserne for sig selv men igennem denne bog kan man nå dem
og informere om dette helt nomale udviklingsforløb.
06-025
SAVN
Støtte til weekendophold for indsattes børn samt pårørende.
Støtte til udflugt til Sommerland Sjælland med børnene.
Foreningen som henvender sig til børnene, ønsker at medvirke til at
bryde en ond spiral og bekæmpe den sociale arv som tilsyneladende
er skyld i at børnene har tre til fire gange så stor risiko for
selv at ende i fængsel
Formålet er at sætte fokus børnene, at forbedre deres forhold, at
starte "hjælp til selvhjælp", at opbygge et netværk blandt børnene
osv.
06-033 og 06-114
Støtteforeningen for Ringsted Krisecenter
Tilskud til at lave aktiviteter for børnene.
Ringsted Krisecenter er en selvejende institution hvor
voldsramte kvinder og deres børn kan tage ophold i kortere eller
længere perioder. De kvinder der kommer, er i en akut
krisesituation, hvilket betyder at både kvinder og børn er sårbare,
hvilket for børnene ofte indbefatter, at de under opholdet ikke har
deres vante dagligdag i instituition/skole.Generelt lever de
kvinder ofte under generelt dårlige, sociale og økonomiske
forhold.
06-034
DGI Sønderjylland, Natur & Friluftsvejleder
Tilskud til indkøb af havkajakker og tilbehør.
DGI Sønderjylland har i de sidste 4 år lavet mange
oplevelsesturer for børn og unge med havkajak. Denne måde at opleve
naturen er meget speciel og giver deltageren en anderledes
oplevelse. Målet er at kunne udvide deres tilbud. Målgruppen er
primært børn og unge, som normalt ikke ville få denne oplevelse.
Det kan være børn fra asylcentre, Red barnet og social belastet
unge.
06-039
Ferieforeningen Mors af d. 23-08-1997
Tilskud til at sende ca. 40 personer på ferie i 2006
Formålet med at tilbyde familierne en billig ferie er dels at
give dem en positiv oplevelse sammen, og dels at medvirke til at få
både børn og voksne ud af den isolation de befinder sig i, når der
aldrig er råd til at deltage i f.eks cirkusture, lejreskole,
biografklubber, tivoliture, familieteater etc.
Tidligere erfaringer har vist at deltagerne har fået udvidet deres
sociale netværk. Børnene har fået nye kammerater og de voksne har
fået nye venner.
06-054
KATSJ
Tilskud til afholdelse af årlig sommerlejr.
KATSJ er en multietnisk børneforening med hjemsted på Nørrebro.
Foreningen bygger på et kristent livs- og menneske syn og ønsker,
gennem events, lejre og ugentlige aktiviteter, at fremme
integration, kreativitet og fællesskab børnene imellem. Målgruppen
af børn er både fra velfungerende og marginaliserede hjem. Ønsket
er at skabe et trygt og stabilt miljø, kendetegnet af åbenhed og
dialog i samværet mellem børn og voksne.
06-068
Kontaktsted
Tilskud til sommerferie aktiviteter for børn og unge.
Målsætningen med 5 ugers sommerferie aktiviteter er at man
gennem sjove aktiviteter, som teater/rollespil og musik/rytme kan
bygge bro mellem forskellige kulturer, og at man ved at have et
fælles ståsted i f.eks. sangen og rytmen, kan ny langt i kampen mod
intolerance. Målgruppen er 2 sprogede børn i Bispehaven og hasle
skole distrikt. Alder fra 6 - 14 år, og der forventes at deltage
mellem 50 og 100 børn og unge.
06-117
Pandrup Kommune
Opretholdelse af 2 pigegrupper for stille piger.
I Pandrup Kommune findes nogle stille piger, præget af problemer
og manglende relationer til andre unge. De har ikke et socialt
netværk og mangler selvtillid og mod til at komme med i de
eksisterende fritidstilbud. Formålet med projektet er at
hjælpe de stille piger ud af deres ensomhed, afmagt og frustration
og skabe en sund balance i deres indre kaos. Projektet har stor
social værdi og kan desuden ses som en kriminalpræventiv indsats.
Målgruppen er 12 piger i alderen 11 - 15 år.
06-126
Mobbeland
Indkøb af en projektcomputer.
Projekt Mobbeland samarbejder med Fonden for Socialt Ansvar om
forebyggelse af mobning på skoler. Projekt Mobbeland tilbyder
gratis elevarrangementer til skoler, der samtidig bestiller
foredrag om mobning til lærere og/eller forældre. De uddanner
"antimobbeinstruktører.
Projektets overordnede formål er at skabe forebyggende
antimobbeaktiviteter. Herunder at bidrage til:
- at nedbringe mobning blandt børn og unge
- at bevare og understøtte børns naturleige empatiske evner
- at udruste børnene med redskaber, så de føler sig medansvarlige
og kompetente til at gribe ind over for mobning, vold og andre
overgreb
- at aktiviere resurser hos "tilskuerne" dvs. de børn der ikke
direkte er involveret.
06-136
Foreningen Grønlandske Børn
Aktiviteter for grønlandske børn i Danmark
Foreningens fornemste opgave er at gøre børnene til
såkaldte mønsterbrydere - for deres egen og for de næste
generationers skyld.
06-144
Foreningen INDSIGT
Fotoudstilling, hvor fotografierne er taget af områdets unge.
Foreningens formål er gennem forskellige arrangementer at fremme
dialog og forståelse mellem unge med forskellig etnisk baggrund på
Nørrebro. Derudover at udnytte områdets kreative kræfter, fremme
integration og opnå samarbejde om et fælles projekt i kvarteret og
herigennem et fælles engagement for de unge.
06-145
FBU-forældreLANDSforeningen
Foredrag og juleafslutning for medlemmer og deres børn i 2006.
FBU-Fyn er en forening der hovedsaglig består af forældre der
skal have, har eller har haft børn anbragt uden for eget hjem efter
serviceloven.
FBU-Fyn støtter og rådgiver forældrene. Ved at støtte forældrene og
få dem til at acceptere anbringelsen, får børnene et meget nemmere
anbringelsesforløb. Da medlemmerne oftest er mindrebemidlede skal
det ikke koste ekstra at deltage i aktiviteter. Forældre har meget
gavn af at mødes med andre forældre i samme situation.
06-148
Balance i frihed
Pårørende til indsatte i Zoologiskhave.
Balance i frihed er stiftet på privat initiativ og henvender sig
til pårørende til indsatte i fængsler, arresthuse og pensioner.
Samtidig lægger de stor vægt på at deltage i den kriminalpræventive
indsats i forhold til børn og unge, der er truet af
kriminalitet.
Formålsparagraf:
- At støtte og hjælpe pårørende i den usædvanlige, traumatiske og
chokerende
situation de pludselig befinder sig i, når en nærstående
anholdes og fængsles.
- At arbejde for at børn og unge der er truet af kriminalitet IKKE
ender i
kriminalitet.
- At deltage i den offentlige debat.
- At aktiviteterne i foreningen finansieret ved hjælpe af fonde og
offentlige midler,
og ikke af deres målgruppe.
06-162
UFO
Århus Ung Uge 38.
Gennem de senere år har man registreret et stigende behov
for fritids- og rådgivningstilbud for unge med sociale og psykiske
problemer. Flere og flere unge kæmper dagligt med forskellige
ungdomsproblematikker tæt inde på livet som ensomhed,
spiseforstyrrelser, incest, selvmordstanker, identitetsproblemer,
omsorgssvigt og tab. Derfor har flere frivillige sociale
organisationer i Århus besluttet sig for i fællesskab at gøre
en ekstra indsats for at skabe mere fokus på unges problemer.
06-169
Unge med Grænser
Indkøb af redskaber til tilbud af idrætsaktiviteter.
umg.dk består af frivillige unge som har lyst til at investere
noget tid og nogle resourser i de af landets unge, som er opsat på
at gøre Danmark til et bedre sted at være. De er trætte af at se på
et samfund hvor begreber som grænser og normer ikke længere
eksisterer. Derfor ønsker de at fremprovokere en masse sunde
værdier, samt motivere og inspirere andre til at få et godt og
sundt liv.
Vision og mål er at få unge til at sætte spørgsmålstegn ved deres
egne personlige værdier og at dette fører til, at de får sat nogle
grænser i deres hverdag, så alt ikke er acceptabelt.
06-186
Pitstop
Tilskud til behandlingstur til Norge.
Pitstop er et skole/behandlingsprojekt under Birkerød Kommune,
som henvender sig til utilpassede børn og unge i den skolesøgende
alder. Centrale træk for eleverne er at de har dårligt fungerende
sociale liv, og at deres hjem er præget af problemer.
De ønsker, sideløbende med det daglige arbejde, at kunne tage på
nogle længere "lejreture" (behandlingsture), hvor de fysiske rammer
er meget anderleds end i hverdagen. Turene skal give mulighed for
at være sammen, uden at skulle forholde sig til en hverdag med
f.eks. kaotiske familieforhold. Samt udvikle og styrke deres
sociale kompetencer, blive udfordret og styrke deres selvopfattelse
og selvvæd og dermed tror på fremtiden.
06-206
Dansk - Russisk Humanitærhjælp
Tilskud til ferieophold for danske børn og unge.
Målgruppen er socialt ringestillede børn og unge, som ingen
mulighed har for at kunne komme på ferielejr i deres sommerferie.
Der gøres en stor indsats for også at få børn med fra
indvandrefamilier.
06-210
Børne- og Unge Centret Vejle Fjord
Udflugt med børnene.
Børnene der bor på Skovbo, er omsogssvigtede, tidlig skadede og
emotionelt understimulerede. De har derfor et lavt selvværd, næsten
ingen selvtillid og mangler tillid til omverdenen - især voksne.
Pædagogerne har erfaret at børnene gennem fysiske aktiviteter, får
motiveret deres lyst til udfordring, både indlæringsmæssigt og
motorisk. Børnene får herigennem både små og store
succesoplevelser, hvilket er opbyggende for deres selvværd og
selvtillid.
06-224
Azusa København
Ungdomsklub - kun for piger.
8 års erfaringer og udsagn viser at piger i teenageårene og
specielt i nyere tid, har behov for at udvikle deres identitet ud
fra hvem de er som piger og ikke hvem de er i forhold til
drenge.
06-225
Blåkilde Børnelejr
Afholdelse af Blåkilde Børnelejr 2007.
Man forventer at kunne give børnene en oplevelse som deres
forældre desværre ikke selv har midler til at kunne tilbyde.
Ydermere er det også en kærkommen mulighed for at komme lidt væk
fra dagligdagen og sammen med andre børn og voksne at få nogle gode
og sunde oplevelse. Der er en gruppe på 12 voksne som hvert år
bruger én uge frivilligt på at gennemfører sommerlejren for de
socialt dårligt stillede.
06-248
Cyberhus
Aktivering af piger med svigt.
Projektet er skabt med henblik på at støtte og uddanne unge
piger mellem 12 og 18 år, som kæmper med følgevirkningerne af
omsorgssvigt og overgreb i opvæksten.
06-261
Balance i Frihed
Afholde julefest for børn og pårørende af indsatte.
Balance i frihed er stiftet på privat initiativ og henvender sig
til pårørende til indsatte i fængsler, arresthuse og pensioner.
Samtidig lægger de stor vægt på at deltage i den kriminalpræventive
indsats i forhold til børn og unge, der er truet af
kriminalitet.
06-264
Juniorklubben Fristedet
Indkøb af diverse redskaber til at aktivere klubbens
medlemmer.
Fristedet er en selvejende institution med kommunal støtte.
Målgruppen er børn og unge mellem 10 og 14 år. Arbejder meget med
den tendens der desværre er meget udbredt hvor forældrene fralægger
sig ansvaret for deres børn. Det har givet bagslag i form af
stoffer, kriminalitet og hærværk.
06-265
Stenløse Kommune
Tilskud til opførelse af BMX-ramper på vegne af de unge.
En gruppe unge har taget fat i kommunen for at få hjælp til at
få stablet dette projekt på benene. De unge er drivkraften i
projektet. Kommunen og Ungdomsklubben er med på sidelinien og
hjælper de unge med at formulere ansøgninger etc. Problemet ligger
i at de baner der eksistere ligger for langt væk, og pt bruges
trapperne ved Kvickly, hvor de er til gene.
Kommunen støtter projektet, da de er nysgerrige efter at se om
dette engagement får en afsmittende effekt på andre unge. Een af de
unge er faktisk blevet nomineret til borgerprisen 2006.
06-271
Trustrup SkaterPark
Midler til forbedring af forholdende af SkaterParken.
Engageret forældregruppe har i samarbejde med børnene i byen
etableret en Skater Park i et gammelt kornlager. Den nyetableret
Skater Park er meget populær, og de mangler nu midler til at
udvide, så alle kan være med og de sikkerhedsmæssig forhold også er
på plads.
06-276
Fedtnok.net
Tilskud til gennemførelse af 2 sommerlejre.
FedtNOk Camp og CoolCamp er for overægtige børn og børn som
trænger til en aktiv sommerferie væk fra computere, DVD og lange
dage indendørs.
06-279
Lektiecafé i Odense
Opstart af Lektiecafé i Odense.
Målet er at starte en lektiecafé, hvor især de lidt ældre
skolebørn i teenagealderen kan komme og lave lektier sammen, og
hvor det også er muligt at få hjælp til lektielæsningen. Det skal
være et sted med mulighed for at få ro og for at hygge sig sammen
med venner og andre lektielæsere.
06-293