Legatmodtagere 2016
Antal modtagne ansøgninger: 202
Antal godkendte ansøgninger: 16
Støtte til afvikling af Feriedrenge 2016
Foreningen Feriedrenge arrangerer sommerlejr for 18 unge drenge
i alderen 13-16 år, som lever under socialt dårlige forhold eller
på institution og som ikke har mulighed for at komme på ferie denne
sommer. De får en unik oplevelse med et indblik i militære
aktiviteter, landmand for en dag, journalist for en dag, fotograf
for en dag og alm. aktiviteter såsom fodboldtræning, hvis man har
lyst til det.
16-022
Hyttetur for børn og deres mødre
Sesam Forening er en frivillig forening for kvinder og børn med
anden etnisk baggrund i Randers. Foreningen gennemfører hvert år en
række aktiviteter for børnene. Samtidig mødes medlemmerne hver
lørdag i et klublokale til lege og andre sociale aktiviter. De
voksne mødes desuden én gang om måneden uden børn.
Fik donation til at tage på weekendtur med børnene og deres
mødre i foråret 2016. Der er en mindre egenbetaling til
hytteturen.
16-028
Støtte til fritidsliv for 15 unge
Broen Tønder hjælper børn med kontingent og det nødvendige
udstyr til en given sportsaktivitet. Broen sørger for hele
processen og har godt samarbejde med idrætsforeninger og lokale
sportsforretninger. Foreningen får henvendelser fra kommunens
sagsbehandlere, lærere og foreninger om børn og unge, der har brug
for hjælp.
16-048
Nyt patruljetelt og bålgryder
FDF Ny Tolstrup er en lokal spejderkreds fra 2010, som ikke har
noget klubhus, men mødes ved en shelter. Der er 60 aktive
medlemmer.
Fik støtte til at indkøbe et patruljetelt samt bålgryder til
Landslejrholdet.
16-051
Sommerskole 2016: Kulturmøde mellem børn fra Gellerup og
Aarhus
MS Sommerskole er en frivilliggruppe på 20 voksne, der er
studerende inden for humaniore, der afholder sommerlejr for ca. 80
børn fra Gellerup og Aarhus. Målgruppen er børn i alderen 6-10 år,
som har en hård og ikke-bekymringsfri hverdag. Formålet med
sommerskolen er at fremme integration, øge kendskabet til
forskellige kulturer og give børnene et netværk samt redskaber til
at lette en presset hverdag.
Fik støtte til at indkøbe diverse materialer til en
workshop.
16-065
DU KAN Sommercamp
DU KAN er en nystiftet frivillig organisation, der ønsker at
kickstarte unge kvinders tro på egne evner. Målgruppen er 13-17
årige unge kvinder, der kæmper med faglige og sociale udfordringer
i hverdagen. Der er fokus på personlig udvikling, fysisk aktivitet,
præsentationsteknik og innovation, så de bliver klar på det
kommende skoleår og de udfordringer, det bringer med sig. Arbejdet
er 100% frivilligt.
Fik støtte til at afholde sommercamp for unge kvinder i alderen
13-17 år, som gennem sommercampen motiveres og inspireres til at få
det bedre med dem selv og i deres hverdag.
16-092
Familieoplevelse til Hjerl Hede
Red Barnet Randers er en frivillig organisation, som har
oprettet "Familieoplevelsesklub for udsatte børn", hvor familier
med forskellig baggrund kan få oplevelser sammen. Familierne er
ofte socialt uerfarne og får gennem frivillige pædagoguddannede
positive og lærerige ting ud af fx oplevelser sammen.
Projektet fik økonomisk støtte.
16-102
Julehjælpen i Hillerød
Frikirken i Hillerød har et ønske om at være noget for borgerne
i nærområdet. Med Julehjælpen Hillerød, rækker de ud til økonomisk
trængte familier og enlige i Hillerød og omegn.
Julehjælpen består af nogle tunge poser, som rummer alt det, der
hører sig til en god traditionel julemiddag. Poserne fyldes
forskelligt, så de er målrettet henholdsvis familier og enlige.
Gennemsnitlig værdi af julehjælpen er mellem 500 og 600 kr.
Derudover får børnefamilier en gave med hjem til børnene (0 - 12
år). Der er ca. 40 frivillige på uddelingsdagen.
Projektet fik økonomisk støtte.
http://frikirken3400.dk/i-kirken/julehjaelpen/index.html
16-114
Samtale- og aktivitetsgrupper for dårligt stillede unge
Samvirkende Menighedsplejer er en privat folkekirkelig non
profit landsorganisations alene finansieret af indsamlede
midler.
De hjælper unge mennesker, der har brug for støtte udefra til at
få et voksenliv med indhold og gode fremtidsudsigter. Målgruppen er
unge mennesker (15 - 20 år), der kommer fra hjem med
overførselsindkomster og med tendens til, at isolere sig hjemme. De
unge har behov for at få et netværk af venner, de kan støtte sig
til.
Projektet fik økonomisk støtte.
www.meninhedsplejer.dk
16-127
Udstyr og aktiviteter for børneholdet i Odense Muay Thai
Klub
Klubben Odense Muay Thai er en klub der træner kampsport, men
som altid har haft en social tilgangvinkel for mange af deres
medlemmer, der kommer med anden etnisk baggrund end dansk eller fra
ressourcesvage familier. Klubben drives udelukkende af frivillig
arbejdskraft og ildsjæle.
De fik økonomisk støtte til børneholdet.
www.odensemuaythai.dk
16-139
Julehjælp for ressourcesvage familier
Aalborg Citykirke er en frikirke, som er selvforvaltende og
uafhængig af staten. Kirken har et bredt netværk af frivillige, som
bl.a. hjælper årligt ved uddeling af julekurve.
Kirken ønsker at uddele julekurve til de trængte familier i
lokalområdet, for på den måde at give en opmuntring og en
håndsrækning. Julepakken indeholder alt det nødvendige til en god
juleaften. I 2016 regner de med at uddele 750 julekurve. Projektet
er organiseret af et udvalg af frivillige. Hver kurv har indhold
for en værdi af 1.000 kr.
Projektet fik økonomisk støtte.
www.aalborgcitykirke.dk
16-165
Undervisning af selvforsvar til piger i frivillig forening
Undervisning i moderne og effektiv selvforsvar. Med fokus på
børn og unge i alderen 8 til 14 år. Kørt en prøveperiode med gratis
undervisning i to timer, hvilket var en succes.
Projektet fik økonomisk støtte til indkøb af diverse
sikkerhedsudstyr.
16-177
Klub Gadehjørnet
Klub Gadehjørnet et er Børneklub på Ellekonebakken for børn i
alderen 6 - 15 år. Klubben er et gratis tilbud til de børn og unge,
der bor i boligafdelingen i Viborg.
Projektet fik økonomisk støtte til at købe diverse spil og
kreative artikler til deres aktiviteter med børnene.
16-184
Perlemor - forebygge kriminalitet blandt børn og unge
Perlemor er en forening med det fælles formål, at forebygge
kriminalitet blandt børn og unge i socialt belastede områder på
Nørrebro ved at
1) bygge bro mellem beboere og systemet. Fx hjælper de etniske
kvinder og unge involverede med at skrive læserbreve, hvor deres
frivillige jura/socialrådgiverstuderende vejleder .
2) give muligheder for børn, unge og voksne til at være aktive.
Børnene får værktøjer til selv at kunne planlægge aktiviteter og
Perlemor arrangerer forskellige aktiviteter løbende.
3) skabe fælleskaber med fokus på blandede grupper i
samfundet på tværs, hvor en fælles mission imod kriminalitet binder
dem sammen.
De er politisk og religiøst uafhængige. Deres målgruppe er børn,
unge og voksne med nær relation til unge indblandet i kriminalitet.
De har kontakt til børn og unge i socialt belastede områder. Ca.
200 børn der deltager.
De fik støtte til diverse indkøb og aktiviteter i 2016 og
2017.
16-189
Cykeltutten
Cykeltutten er en forening, der siden 2015 har arbejdet for at
styrke integrationen i Svendborg. Foreningen blev etableret af en
lille gruppe frivillige der så et potentiale i at genanvende de
mange brugte cykler, som dagligt blev skrottet på den lokale
genbrugsstation. Mange af de nyankommende flygtninge, især de unge,
har brug for en cykel for at kunne bevæge sig frit, til både skole,
arbejde og fritid. Projektet viste sig at dække et stort behov, og
i dag har foreningen doneret over 500 cykler til flygtninge fra
både Svendborg, Faaborg Midtfyn og Langeland Kommune. Cyklerne
repareres og sættes i stand i samarbejde med flygtninge og
frivillige. Især unge drenge har vist stor interesse for projektet.
Der er fokus på både det sproglige, sociale og praktiske arbejde
med cyklerne.
De fik støtte til en cykelbane for børn og cykeludstyr.
16-190
Hjælp til udsatte spejdere
1. Helsingør Gruppe har ca. 150 spejdere, både piger og drenge,
fra 4 år og opefter - og en stor flok frivillige ledere.
Til sommer er der Spejdernes Lejr 2017 i Sønderjylland. Det er
Danmarks største spejderlejr og afholdes kun hvert 5. år. De håber,
at op mod 100 spejdere fra gruppen har mulighed for at deltage.
Udgifterne til denne sommerlejr er 1.750 kr. pr. spejder. De
forventer at mellem 10 og 12 spejderer vil få udfordringer med selv
at finansiere lejren samt investere i personligt grej
(spejderuniform, bælte, sovepose mm.)
De fik et bidrag til at hjælpe disse børn med at komme afsted på
Sommerlejr.
16-200