Legatmodtagere 2018
Antal modtagne ansøgninger: 154
Antal godkendte ansøgninger: 9
Ringsted Fodbold for udsatte børn
Ringsted IF blev stiftet i 1903 og har i dag omkring 500
medlemmer i klubben.
De får flere og flere henvendelser fra udsatte børn, som gerne vil
spille fodbold i Ringsted IF. Foreningen vil gerne have dem hurtigt
integreret i lokalsamfundet med at komme afsted til sport, så
de får fællesskab med andre unge på deres egen alder. De udsatte
børn har desværre ikke råd til de fornødne ting, som det kræver at
spille foldbold, så som tøj, støvler og kontingent mm.
Fonden støttede projektet med tøj.
18-021
"Stjernestunder" for udsatte børn og unge
Stjernestunder er et selvsændigt projekt under Blå Kors. På Blå
Kors' årlige lejre landet rundet, er erfaringerne, at fællesskabet
med ligesindede og voksenkontakt samt gode oplevelser kan være en
mangelvare. Der er 122.000 børn (0-18 år, der vokser op i familier
med alkoholmisbrug. Af disse børn har 40% tydelige tegn på
belastning, og 10% får en psykiatrisk diagnose.
Formålet med projektet er at give børn fra familier i udsatte
livssituationer, stjernestunder.
Målet er at Stjernestunder er et langvarigt kontinuerligt tilbud.
Konkret er Stjernestunder en dag (lørdag,) hver måned, hvor der
forgår en særlig aktivitet. Målgruppen er 10 - 14 årige, og de kan
modtage 40 børn pr. gang. Der vil ca. være 30 frivillige til
børnene, da de er en meget sårbar gruppe.
Fonden støttede projektet med midler til aktiviteter.
18-028
Børnelejren på Langeland
Foreningen Børnelejren på Langeland er en Non-profit
organisation hvis eneste formål er at sende dårligt stillede børn
på financierede ferieophold på Langeland. Hele foreningen arbejder
frivilligt og ulønnet, og er derfor afhængig af sponsorater.
Foreningen afholder op til 30 lejre årligt for børn, der ikke har
det godt - i år er der planlagt 23. Fx tvangsfjernede eller
anbragte børn, sorgbørn, børn af misbrugere, omsorgssvigtede børn
m.m. Foreningen oplever en stor interesse og behov for, at disse
børn kommer på ferielejr.
Fonden støttede projektet med midler til aktiviteter.
www.lejren.dk
18-041
Bygge shelter til Charlottenlundspejderne
Charlottenlundspejderne er en frivillig spejdergruppe som huser
80 spejderbørn i alderen 3 - 16 år - både piger og drenge. En hel
del af deres spejderbørn er udfordret i skolen, enten mobning,
indlæringsvanskeligheder eller fordi de har en diagnose. Der er
også en del børn der er udfordret hjemme, enten pga. skilsmisse
eller kommer fra mindre ressourcestærke familier. Fælles for alle
deres børn er dog at de trives når de er til spejder, og ved
ledernes engagement og lyst til at være sammen med børnene, er der
højt til loftet og børnene er gode til at inkludere hinanden.
Fonden støttede projektet med midler til at bygge et shelter.
Børnene (12+) vil blive inddraget i projektet.
18-063
Amerikansk fodbold for alle
Amerikansk fodbold er kendt som en hård og brutal sportsgren,
men er dog i virkeligheden en meget social én af slagsen, hvor der
er behov for alle - både tykke og tynde. Klubben blev etableret i
2003 og de kan se at specielt de tunge drenge får et unikt
sammenhold på holdet, da det uden dem ikke ville fungere. For mange
af de tunge drenge, er det den første sportsaktivitet de har gået
til, hvilket også betyder, at det er deres første møde med det
fællesskab som også er en vigtig del af ånden i klubben. De er i
kontakt med flere skoler og fritidshjem og laver
arrangementer.
Fonden støttede med midler til indkøb af låneudstyr til de unge,
så de har mulighed for at komme og prøve sporten, uden at behøve at
skulle købe udstyr først. Derved kan de tiltrække flere til
prøvetræning og få dem op af sofaen og ind i fællesskabet.
www.sgdfootball.com
18-073
TEAMGYM Helsingør for udsatte børn
TEAMGYM Helsingør (TGH) har startet et samarbejde med
Skolefritidsordningen (SFO) på Helsingør Skole, afdeling Gurrevej
med henblik på at hjælpe vanskeligt stillet børn ind i
foreningslivet i Helsingør. Konkret vil TGH stille en instruktør
til rådighed for SFO'en 1 - 2 timer om ugen i SFO'ens åbningstid,
hvor udvalgte børn vil gå i skolens gymnastiksal og lave
gymnastik under ledelse af TGH's instruktør, og under opsyn af
SFO'ens personale. Børnene bliver medlemmer i TGH og bliver
inviteret med til diverese arrangmenter på lige fod med de øvrige
medlemmer. Foreningen er drevet udelukkende af frivilligt arbejde.
Bestyrelse og trænere er frivillige og alle hjælpere i forbindelse
med deres arrangementer er frivillige. Dette gælder også de trænere
de stiller til rådighed for SFO'en i forbindelse med dette
projekt.
Fonden støttede med midler til indkøb af tøj.
18-078
Venligboerne Odense og Fyn
Venligboerenes arbejde bunder i frivilligt hjælpearbejde og de
er en non-profit organisation. De afholder diverse kulturelle
arrangementer for deres målgruppe; flygtninge og udsatte.
Herigennem giver de deltagerne nogle fantastiske øjeblikke, fyldt
med spændende oplevelser, så de får et afbræk fra en stresset,
uforudsigelig og fremmed hverdag.
Fonden støttede en udflugt til Jernalderlandsbyen i Odense.
18-111
Ballerup Boldklub
Ballerup Boldklub er en frivillig forening. Deres sigte er at
tilbyde en platform, hvor unge og voksne kan dyrke idræt (fodbold),
uden at skulle leve op til alle de restriktioner og konventioner,
som der er til stede i de fleste etablerede klubber. Særligt to
punkter. Træning er på familievenlige tidspunkter og kontingent til
børn og unge er på et niveau som også ressourcesvage familier kan
betale.
Særligt børn og unge fra det belastet område i kommunen har fået
råd til at være med, og her arbejder de målrettet med at rumme alle
og støtte.
Fonden støttede indkøb af nyt udstyr, træningstøj, bolde
etc.
18-132
Fodboldskole - Værebro
Fodboldklubben er en inkluderende og rummelig klub der fokuserer
på at skabe positive oplevelser og få de unge til at tage et
ansvar. De har et af storkøbenhavns billigste kontingenter, for at
børn fra ressource svage familier også skal have mulighed for at
spille fodbold samt knytte alternative venskaber.
Igennem syv år har de afholdt DBU's Get2 Fodboldskole som gives
gratis til socialt udfordrede boligområder. Nu søger de nye
sponsorer.
Fonden støttede projektet delvist.
18-154